Covid – webshop og cykelværksted er åben

Du kan stadig købe en lækker ny cykel eller få den gamle serviceret, selvom vores fysiske butik er ramt af Covid-nedlukningen i Danmark.

Køb af cykel

Vil du købe en ny cykel måske en mountainbike (MTB) eller en el-cykel, er du velkommen til at ringe til os, hvis du er i tvivl om noget, inden du køber cyklen via webshoppen. Og husk – vi har altid mange flere cykler på lager klar til levering, end du kan se af vores webshop, der kun viser et mindre udvalg af vores mange lækre cykler.

Du kan få leveret din nye cykel klargjort for 200 kr. de fleste steder i Danmark. Bor du indenfor ca. 80 km. fra Vinderup, hvor vores forretning ligger, vil vi gratis sende vores chauffør ud til dig med din nye cykel. 

Service og reparationer

Er det tid til service på din cykel eller er det et problem af en art, er vores værksted stadig åbent under Covid-nedlukningen. Du ringer blot på tlf. 97 44 14 30 og aftaler det praktiske med værkstedet.

Værkstedet holder åbent mandag til torsdag  kl. 09.00 – kl. 16.00 og fredag fra kl. 09.00 – kl. 13.00

Bor du i Skrive, Struer, Holstebro-området (op til ca. 40 km. fra Vinderup), vil vores chauffør gratis hente og bringe din cykel. Det er service!

Afspritning

Alle cykler forlader først vores værksted, når de er afsprittet, så du sikkert kan tage din cykel i brug med det samme.